Den kreative dåseåbner

Vi er på en mission om at blive klogere på, hvad der skal til for at løse nogle af de store udfordringer vi står overfor. Lyt med og lad os blive klogere sammen.

Sæson 2

Hvad er bæredygtighed?

I sæson 2 dykker vi ned i bæredygtighed - for det er mange ting, og der er brug for at vi bliver bedre på alle parametre, hvis vi skal have rettet balancen op på den planet vi bor på. Vi taler med folk, der arbejder med bæredygtighed i alle afskygninger - indenfor grøn omstilling, på den sociale agenda, i oplysning og aktivisme - alle der har et bud på hvad der skal til og hvordan den verden vi skal hen imod kan komme til at se ud, for at vi alle kan leve et godt liv indenfor de planetære grænser.

Vi er her for at lære mere om den agenda vi brænder allermest for, og for at dele al den viden vi støder på, alt det håb vi kan grave op og al den inspiration vi kan mønstre, så vi kan få dig og alle andre med på vognen.

Sæson 1

Hvad er kreativitet?

Vi har grebet den kreative dåseåbner og kastet os ud på en mission for at lære hvad kreativitet er for en størrelse. Vi opsøger viden og inspiration hos dem der arbejder med kreativitet, forsker i kreativitet, underviser i kreativitet, så vi kan blive klogere på hvad kreativitet er, hvad man kan bruge det til og hvorfor det er vigtigt at vi alle får mulighed for at være det mere.

Vi er her for at lære mere om et emne vi arbejder med hver dag, og alt hvad vi lærer deler vi med dig, så du kan lære det samme - eller noget helt andet.