CASE: KOHBERG
Design sprint med Kohberg

Hvordan kan vi favne tre målgrupper i én løsning?

- VI HJÆLPER Kohberg med at sætte deres budskab i spil på tværs af forretningsområder.

 
Kohberg_PederChristensen_i_kornmark.jpg
 

Udfordring

Udvikling af en ny fælles webplatform, der understøtter Kohbergs "Bager for dig" kommunikation overfor både forbruger, foodservice- og eksportkunder. Tre kundegrupper med vidt forskellige behov & adfærd.

Resultat

På bare en uge fik vi en veltestet prototype, som var forankret hos alle tre forretningsben hos Kohberg, testet på rigtige brugere, og som udgjorde et meget konkret grundlag for den videre udviklingsproces.

 
 

Baggrund
Kohberg har en passion for at lave godt brød, og med "Bager for dig" er Kohberg på en mission, for at gøre hverdagen nemmere for deres kunder. I forbindelse med udrulningen af en opdateret kommunikation, havde Kohberg brug for også at opdatere og ensrette deres digitale kanaler på tværs af forretningsområder.

Selvom det giver god mening at samle de forskellige forretningsområder bag det overordnede brandbudskab, følger der også udfordringer med. Den interne fortolkning af budskabet varierer, afhængigt af hvilken funktion man sidder med. Formidlingen overfor kunderne er vidt forskellig, da der er stor forskel på kendskab og anvendelse af Kohbergs brød. I sidste ende betyder det, at der er brug for forskellige løsninger til de forskellige kunders behov.

howmightwe_regndans.jpg

Med udgangspunkt i den problematik gik vi sammen med de forskellige afdelinger fra Kohberg for at finde en løsning. Vi valgte sammen at tackle udfordringen i et Designsprint. En metode der er udviklet til hurtigt at få svar på komplekse problemer, og som tager os fra målsætning til prototype, vi kan teste af på kunderne, på bare en uge.

Fokus for sprintet landede mandag på at løse, hvordan vi kunne tale til så forskellige målgrupper som private forbrugere, foodservice kunder og eksportmarkedet i samme løsning.

Designsprint_kohberg_regndans_onsdag.jpg
Vi havde nogle mega gode designsprint dage… Jeg elsker at arbejde på den måde! I virkeligheden ville jeg ønske vi kunne arbejde sådan med alting!
— Britt Hougaard, Marketing- & Kommunikationschef, Kohberg

I et intenst og tæt samarbejde, arbejdede vi os sammen gennem sprintets faser, frem mod hvad vi i fællesskab så som det bedste bud på en løsning. Ingen involverede var i tvivl om hvilke valg der var taget undervejs og hvorfor, og alle var spændte på at se brugernes reaktion på det hårde arbejde, når de fredag skulle teste den prototype der blev udarbejdet torsdag.

Fredag kom der kunder forbi fra alle tre forretningsområder, og mens de blev guidet gennem en test af prototypen, fulgte hele teamet med i et tilstødende lokale, og kunne løbende notere sig den værdifulde feedback der kom. Både bekræftelse af nogle antagelser og aha-oplevelser ift. andre.

På baggrund af testen kunne vi konkludere at vi var på rette vej, justere de ting der overraskede, og med prototypen i hånden gå ind i et udviklingsforløb på et meget konkret og velfunderet grundlag. Vi havde fundet frem til en løsning, som kunderne indenfor de tre forretningsområder selv synes var god, og som samtidig understøttede Kohbergs interne arbejdsgange på tværs af enhederne. På blot fem dage.

Kohberg understøtter både deres egne og deres kunders behov, på tværs af segmenter og afdelinger, med deres nye webplatform.

Kohberg understøtter både deres egne og deres kunders behov, på tværs af segmenter og afdelinger, med deres nye webplatform.

 

Er du interesseret i at finde ud af, hvad vi kan gøre for dig?

Ring eller skriv til os - så bliver vi glade!


Vi arbejder sammen med gode partnere:

Bureaupartner: Nørgård MIkkelsen
Implementeringspartner: LAIT